Emerging Markets Aktier

Emerging Markets Aktier foretager langsigtede investeringer i aktier i emerging markets-lande eller aktier med primære aktiviteter i emerging markets-lande. Denne afdeling er muligvis ikke egnet for investorer, som planlægger at trække deres penge ud indenfor 5 år.

Økonomier i vækst
Emerging markets-landene omfatter de såkaldte BRIK-lande (Brasilien, Rusland, Indien, Kina) og en lang række andre lande i Sydamerika, Asien, Østeuropa og Mellemøsten. Det generelle kendetegn for disse lande er, at de er inde i en rivende udvikling, hvor udviklingslande forvandler sig til industrinationer. Befolkningen er ung, købekraften er stigende og emerging markets-lande kan generelt fremvise bedre økonomiske nøgletal end de vestlige lande.

Udenlandsk rådgiver
Afdelingen bliver rådgivet af Gudme Raaschou Asset Management og af J.P. Morgan Asset Management, som er specialister i investeringer i netop emerging markets-aktier. J.P. Morgan Asset Management UK har hovedkvarter i London, men er også stærkt repræsenteret rundt omkring i emerging markets-landene.

Du kan handle investeringsbeviser i Gudme Raaschou Emerging Markets Aktier gennem din egen bank eller børsmægler.

Når du handler, kan det være nyttigt at have afdelingens isinkode ved hånden: DK0060184083.

Alle Investeringsforeningen Gudme Raaschous afdelinger er – i lighed med afdelinger i andre investeringsforeninger – markeret med farven gul i Erhvervs- og Vækstministeriets risikoklassifikation. Det vil sige, at produkttypen er til at gennemskue, men at man har en risiko for at tabe indskuddet helt eller delvist.