Sådan investerer du
Når du ønsker at investere i foreningernes afdelinger kan du gøre det via din netbank eller via din rådgiver i et pengeinstitut. Handel med værdipapirer via din netbank, vil typisk være den billigste løsning for dig.
Ønsker du at handle via din banks netbank skal du – efter først at være logget på netbanken – i netbankens søgefelt for værdipapirer skrive:
- enten navnet på den afdeling du vil investere i, eks ”Lån & Spar Invest Afdeling Obligationer”,
- og/eller fondskoden på afdelingen, se oversigten herunder.
Vær opmærksom på, at det kan være forskelligt, om det på den enkelte netbank er lettest at tilgå afdelingen gennem navnet eller fondskoden.
Du kan også handle via din rådgiver i dit pengeinstitut. Her skal du så oplyse navnet og evt. fondskoden på den afdeling, du ønsker at investere i.
Hvis du ønsker løbende at modtage en indkaldelse til foreningens generalforsamling mv., skal du bede din depotbank om at navnenotere dine investeringsbeviser.