Om risiko
Foreningernes risici styres gennem de rammer, der på afdelingsniveau er sat for beholdningssammensætningen og nøgletal for porteføljen. Rammerne fastlægges overordnet i vedtægterne, som fastlægges af generalforsamlingen, og er mere detaljeret angivet i prospektet, som fastlægges af bestyrelsen.
De nøgletal, som anvendes i risikostyringen, omfatter for obligationsinvesteringer typisk spredning på enkeltpapirer, varighed og segmentfordeling og for aktieinvesteringer typisk spredning på enkeltpapirer, active share, tracking error og segmentfordeling i forhold til benchmark.
En afdeling forsynes altid med en samlet risikoindikator, som er et tal mellem 1 og 7, hvor 1 udtrykker den laveste og 7 den højeste risiko. Beregningen bygger på standardafvigelsen på afdelingens indre værdi over en periode på 5 år. Har en afdeling ikke eksisteret i 5 år, anvendes repræsentative data i stedet. Risikoindikatoren kan således ændre sig over tiden. Ligeledes er historiske afkast ikke en indikator for fremtidige afkast.
Erfaringsmæssigt er der større risiko indenfor kortere tidshorisonter på aktier end på obligationer, og som rettesnor er risikoen også større ved investering i udviklingslande end i den industrialiserede del af verden. Ligeledes som rettesnor ligger stats- og realkreditobligationer i de lave risikokategorier, kreditobligationer herunder high yield obligationer i de midterste risikokategorier, mens aktier typisk ligger i de høje risikokategorier.
Særlige risici ved obligationsafdelingerne:
- Renterisiko: Renterisikoen er risikoen for kursfald som følge af en stigning i renten. Stiger renten, falder kursværdien på obligationerne, og modsat. Jo længere varighed (løbetid og afdragsform) en obligation har, jo større er renterisikoen. Renterisikoen udtrykkes ofte ved den korrigerede varighed, som er det antal år, som gennemsnitligt er forløbet, indtil alle rente- og afdragsbetalinger forventes at være faldet.
- Kreditrisiko: Kreditrisikoen er risikoen for, at debitoren bag obligationen ikke kan leve op til sine forpligtelser og tilbagebetale sin gæld. Det gælder særligt for visse erhvervsobligationer og obligationer udstedt i emerging markets. Risikoen vurderes ofte i forhold til obligationens rating, der er fastsat af de internationale ratingbureauer. Statsobligationer udstedt af lande med høj rating anses for at have den laveste risiko.
- Likviditetsrisiko: Likviditetsrisikoen udtrykker risikoen for, at det ved et salg kan vise sig svært at finde en køber, typisk fordi obligationen er lille og ukendt, og der derfor ikke er et velfungerende marked for den.
Særlige risici ved aktieafdelingerne:
- Aktierisiko: Aktierisiko er den risiko, der følger af både selskabsspecifikke og mere generelle økonomiske og politiske forhold. Det kan være den branche eller de lande, som virksomheden arbejder i. Risikoen anses typisk for at være højere i nye udviklingsvirksomheder, mens mere veletablerede virksomheder anses for at være mere stabile.
- Likviditetsrisiko: Likviditetsrisikoen udtrykker risikoen for, at det ved et salg kan vise sig svært at finde en køber, typisk fordi aktien er lille og ukendt, og der derfor ikke er et velfungerende marked for den.
Generelle risikofaktorer:
- Enkeltlande: Ved investering i værdipapirer i et enkelt land, f.eks. Danmark, kan det finansielle marked i netop det land blive udsat for særlige økonomiske, politiske eller andre begivenheder. Spredning af investeringer på flere lande anses som hovedregel for at reducere den samlede risiko, navnlig på aktiemarkederne. Der er også forskel på, hvor veludviklede og stabile lande og regioner verden over fremstår.
- Bæredygtighed: En udsteder kan blive identificeret som havende en negativ samfundspåvirkning i forhold til eksempelvis klima og miljø og dermed blive udsat for omkostninger og erstatningsansvar, der vil kunne medføre kursfald, ligesom selve forholdet i sig selv vil kunne afstedkomme mindre investorinteresse med samme resultat for kursdannelsen.
- Valuta: Udenlandske værdipapirer giver eksponering mod valutaer, som kan have større eller mindre udsving i forhold til danske kroner. Investeringer i EUR anses for at have en mere begrænset valutarisiko end eks. oversøiske valutaer.
- Udstederspecifikke forhold: Værdien af en enkelt aktie og obligation kan svinge mere end det samlede aktie- eller obligationsmarked og anses derfor for at have en højere risiko end en portefølje, hvor risikoen er spredt på flere aktier og obligationer. En svækkelse af udstederens økonomi kan indebære kursfald og ultimativt konkurs, hvor investeringen kan gå helt eller delvist tabt.